Hvad mener ministeren, advokaten og interesseorganisationerne om Patienterstatningen?

Patienterstatningen fylder 25 år i år. I den anledning har vi taget temperaturen på den danske patienterstatningsordning hos forskellige aktører på området.

14-06-2017

Vi har stillet to spørgsmål til Sundhedsministeren, Formanden for Lægeforeningen, Formanden for Danske Sygeplejeråd, Formanden for Bedre Psykiatri, Formanden for Danske Patienter og til Elmer Advokater. Vi har spurgt, hvad der fungerer bedst ved Patienterstatningen, og hvad de ville ændre. 

Her er spørgsmålene og et uddrag af svarene:

Hvad er det bedste ved at have en ordning, hvor patienter, der er kommet til skade i sundhedsvæsenet kan få erstatning?

   

Ellen Trane Nørby, Sundhedsminister:

”Patienterstatningen udgør en afgørende brik i vores sundhedsvæsen, fordi den giver tryghed for, at man som borger har adgang til erstatning, hvis man kommer til skade i sundhedsvæsenet.

Ordningen sørger for, at patienter og deres efterladte har en lempeligere adgang til erstatning, end de ellers ville have.

Det er nemlig ikke patienten selv, der skal løfte bevisbyrden. Og den sørger samtidig også for, at patienterne får den erstatning, som de efter loven er berettigede til – hverken mere eller mindre.” 

 Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen:

”..Det er også en stor kvalitet, at vurderingen af sagen her ikke handler om at placere skyld hos enkeltpersoner, men om at vurdere, om patienten har fået en behandling, der lever op til de høje krav, han eller hun med rette kan stille.”

Camilla Hersom, formand for Danske Patienter:

”Har man været udsat for alvorlige fejl i sundhedsvæsenet, står man ofte i en barsk situation. Det kan en erstatning ikke råde bod på, men den kan virke som aflastning.

For eksempel kan man tage på ferie med familien for at komme sig oven på det lange forløb, eller man kan investere pengene i noget, der gør hverdagen nemmere, hvis fejlen betyder, at man skal indrette sit liv på en ny måde.

Patienterstatning er også systemets anerkendelse af, at patienten har været udsat for en urimelig behandling – og så er det med til at forebygge lignende fejl i fremtiden. Det er to helt centrale ting for patienterne.”

Hvad vil du ændre ved den eksisterende ordning, hvis du kunne?

 

Karsten Høj, partner hos Elmer Advokater:

”Det mest påtrængende er en hurtig og afbalanceret lovændring, der gør op med patienters tilbagebetaling af erstatning”.

"Den absolutte forældelsesfrist på i dag 10 år bør ændres til 30 år, der efter forældelsesloven generelt gælder for personskade”.

”Fristen for at anlægge retssag mod ankenævnet forlænges fra ½ til 1 år”. 

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd:

”Jeg kunne godt ønske mig, at alle krav om erstatning blev rettet til Patienterstatningen og ikke til enkelte sundhedspersoner.

Vi ser i dag flere eksempler på at patienter eller pårørende i straffesager rejser krav om erstatning mod sundhedspersoner.

Men eftersom patienterne søger erstatning for noget, som er sket under en sundhedspersons tjeneste, så bør erstatningskrav også rettes mod deres arbejdsgiver, der er omfattet af Patienterstatningen..” 

Birgit Elgaard, formand for Bedre Psykiatri:

”Ansøgninger om erstatning indenfor psykiatrien bliver kun imødekommet i halvt så mange tilfælde som i sager fra somatikken.

Og de psykisk syge, der får erstatning, får i gennemsnit halvt så meget som andre. Det må laves om.

Det skal være lettere for psykisk syge at søge om erstatning. Og beløbet skal beregnes på et andet grundlag end indkomst. De fleste psykisk syge er udenfor arbejdsmarkedet og er derfor ringere stillet ift. erstatningsbeløb end andre”, 

 



Nyhedsbrev