Kendskab til basale patientrettigheder halter

I en ny Megafon-måling giver kun 22 procent af de adspurgte udtryk for, at de kender til deres rettigheder, og hver fjerde tror, at de skal have en privat forsikring, hvis de vil være dækket i tilfælde af fejlbehandling i sundhedsvæsenet.

14-06-2017

I år er det 25 år siden, at Folketinget oprettede en offentligt finansieret erstatningsordning, der skulle træffe afgørelser i sager om patientskader.

Selvom Patienterstatningen, som ordningen hedder i dag, har 25-års jubilæum, så halter kendskabet til erstatningsmuligheden blandt danskerne. Det viser en ny måling, som Megafon har lavet for Patienterstatningen. 

Kun hver femte dansker kender sine rettigheder godt nok

Helt overordnet giver kun 22 procent af deltagerne udtryk for, at de kender deres muligheder for at klage og søge erstatning i sundhedsvæsnet godt nok.

Hos Patienterstatningen frygter man, at der er patienter, der ikke får den erstatning, de har krav på:

”Vi ved, at der er reelle skader, der aldrig bliver anmeldt. Det er rigtigt ærgerligt, hvis patienter falder igennem det sikkerhedsnet, som er spændt ud under sundhedsvæsenet i tilfælde af, at en patient kommer til skade,” siger Karen-Inger Bast, direktør i Patienterstatningen.

Navneskift forvirrer

Da deltagerne i undersøgelsen blev spurgt, hvad de ville gøre, hvis de kom til skade i sundhedsvæsenet, svarede 73 procent, at de ville henvende sig til Patientklagenævnet.

Kun hver fjerde ville kontakte Patienterstatningen. Det kan blandt andet være et tegn på, at organisationernes navneskift ikke har slået igennem eller forvirrer danskerne.

Patienterstatningen skiftede selv i 2013 navn fra Patientforsikringen, og Patientklagenævnet hedder i dag Styrelsen for Patientsikkerhed.

Forskel på at klage og søge erstatning

Men det vigtigste, svarene viser, er, at de færreste er klar over, at de kan have krav på erstatning, hvis der sker en skade i sundhedsvæsenet.

27 procent af danskerne tror endda, at det er nødvendigt med en forsikring for at kunne få erstatning:

”Det er vigtigt, at folk kan komme af med en klage og få en dialog med sygehuset. For mange handler det jo om, at de ikke ønsker, at andre skal opleve det, de har været igennem. Men nogle går glip af erstatninger, der er større og mere end blot et plaster på såret; det kan dreje sig om erstatning for løntab og tab af erhvervsevne”, siger Karen-Inger Bast.

Færre sager fra sundhedspersonalet

Derfor bekymrer det hende, at 38 procent af deltagerne i Megafon-undersøgelsen mener, at lægerne er dårlige til at informere om mulighederne for erstatning.

Samtidig er antallet af erstatningssager, som bliver anmeldt til Patienterstatningen af sundhedspersonalet, halveret gennem de sidste fem år. Det er ærgerligt, for i modsætning til de anmeldelser, Patienterstatningen får fra patienterne, så er anerkendelsesprocenten i de anmeldelser, der kommer fra sundhedsvæsenet selv langt højere:

”Der er ikke noget at rafle om. Det er lovpligtigt for sundhedspersonalet at vejlede patienterne, så det skal de blive bedre til,” siger Karen-Inger Bast og tilføjer:
”Jeg synes nu heller ikke, at sundhedspersonalet har noget fagligt at skamme sig over. Der bliver årligt lavet flere millioner behandlinger i Danmark, mens vi kun får omkring 11.000 anmeldelser. Det vidner om en høj kvalitet i sundhedsvæsnet”.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført af Megafon for Patienterstatningen i perioden 11. maj til 16. maj 2017.05.24.
1.027 deltog i undersøgelsen.

Interviewet er gennemført i en online-undersøgelse sendt ud til medlemmer af Megafon-panelet, der er udvalgt for at sikre så nøjagtig en repræsentativitet som overhovedet muligt.

Fakta om patientrettigheder

I Danmark har man flere muligheder, hvis man er utilfreds med behandlingen i sundhedsvæsnet:

Søge om erstatning

Hvis du ønsker erstatning, fordi du er kommet til skade i forbindelse med behandling eller på grund af et lægemiddel, skal du kontakte Patienterstatningen. Patienterstatningen forholder sig ikke til skyldsspørgsmål. De vurderer kun, om der er sket et skade, og om du har  krav på erstatning.

Læs mere om erstatning på pebl.dk

Klage over behandlingen eller konkrete sundhedspersoner

Styrelsen for Patientsikkerhed behandler klagesager. Du kan klage, hvis dine rettigheder er blevet tilsidesat. Du kan også klage over den sundhedsfaglige behandling.

Hvis du vil klage over en eller flere konkrete sundhedspersoner, afgøres din sag af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der også hører til Styrelsen for Patientsikkerhed. I forbindelse med din klage kan du bede om en dialogsamtale med de sundhedspersoner, der har behandlet dig.

Ved samtalen kan du få en forklaring på, hvorfor det gik som det gjorde, og personalet kan lære af dit forløb.

Klagersager, disciplinærsager og dialogsamtaler udløser ikke en erstatning. Hvis du har en decideret skade, skal du også anmelde den til Patienterstatningen.

Styrelsen for Patientsikkerhed behandler også afgørelser fra Patienterstatningen, hvor patienten eller sundhedsvæsenet ikke er enige i afgørelsen.

Læs mere på stps.dk

Indrapporter en utilsigtet hændelse

Du har mulighed for at indrapportere en utilsigtet hændelse. Du kan vælge at gøre dette, for at sundhedsvæsnet kan lære af den situation, som har medført skaden eller risiko for en skade. Hvis du indrapporterer en utilsigtet hændelse, er der hverken mulighed for sanktioner eller erstatning.

Læs mere på stps.dk

 





Nyhedsbrev