Skævvridning på køn

Kvinder er generelt i overtal blandt anmelderne af sager til Patienterstatningen. Blandt de 50 årige og opefter er der dog lige mange mænd og kvinder, der søger om erstatning.

14-06-2017

25 år. 130.000 sager. Siden 1992 har det været muligt at søge erstatning, hvis man bliver fejlbehandlet i sundhedsvæsenet eller på anden måde er kommet til skade.

I starten var der kun få patienter, der benyttede sig af den ret, men i takt med at loven er blevet udvidet til at favne hele sundhedssystemet, modtager Patienterstatningen i dag mere end 11.000 sager om året. 

Kvinder i overtal 

Kvinderne er generelt i overtal blandt anmelderne af sager til Patienterstatningen. For hver fem ansøgere er tre af dem en kvinde, hvis ansøgeren er mellem 15 og 49 år. Blandt de 50-årige og opefter er der lige mange mænd og kvinder, der søger erstatning for en skade. 

Selv om der i hele Patienterstatningens levetid har været et overtal af kvinder blandt anmelderne, er tendensen blevet mere udbredt efter 2005, hvor diverse kræftpakker og behandlingsgarantier er trådt i kraft. 

Kvinder er hyppigere i kontakt med sundhedsvæsnet

Spørgsmålet er, om kvinder oftere bliver fejlbehandlet, eller om de bare er længere fremme, når det gælder graden af egenomsorg, kendskab til Patienterstatningen og rettigheder mere generelt?

Et kig på anerkendelsesprocenten fordelt på de to køn de seneste 25 år afliver den første tese – Der er nemlig stort set lige mange mænd og kvinder, der får medhold i deres erstatningssag. 

En forklaring på, at det alligevel er flest kvinder, der anmelder, skal måske ses i lyset af, at det også er kvinderne, der hyppigst er i kontakt med sundhedsvæsnet.

Systematiske undersøgelser

Kontakten opstår allerede, når en ung kvinde bliver HPV-vaccineret i 13 års alderen og dernæst, når hun får brug for prævention – dér vil hun være nødt til at kontakte egen læge, hvorimod mændene kan gå i den lokale kiosk og købe kondomer.

Når kvinden fylder 23 år, bliver hun indkaldt til den første af en række forebyggende undersøgelser, der blandt andet indbefatter en gynækologisk undersøgelse, hvor en smear-prøve undersøges for celleforandringer i livmoderhalsen. Det fortsætter hvert 3. år, indtil hun fylder 50, hvorefter frekvensen falder til hver 5. år.

I forbindelse med graviditet og fødsel er kvinden også jævnligt i kontakt med egen læge og fødeafdelingen. Når hun fylder 50 år, bliver hun tilbudt yderligere to screeningsprogrammer; et for brystkræft og et for tarmkræft.

Takker kvinden ja til screeningsprogrammerne, og føder hun et eller flere børn, vil hun jævnlig være i kontakt med sundhedssystemet, fra hun er teenager, til hun har passeret de 70, uden at hun behøver at fejle noget som helst. 

Anderledes for mændene 

For manden ser billedet noget anderledes ud. I 8.-9. klasse bliver han tilbudt en sundhedssamtale- og undersøgelse hos skolens sundhedsplejerske. Når han fylder 18 år, bliver han indkaldt til session. Derefter går der op til 32 år, før han igen, i hvert fald per automatik, bliver indrulleret i sundhedssystemet i forbindelse ned screeningsprogrammet for tarmkræft.

Og er prøven negativ, er han ikke engang her i kontakt med en læge eller andet sundhedspersonale.

Forskellene i det typiske kvindeliv kontra mandeliv kan også være forklaringen på, at mænd generelt går mindre til lægen – ofte alt for sent, når de udvikler symptomer på alvorlig sygdom.

”Vi har længe talt om, at vi har et mørketal. For selvom vi får flere sager hvert år, så tror vi stadig, at der er en del patienter derude, der er berettiget til at få erstatning, men som ikke søger. Og tallene tyder på, at en del af dette mørketal måske skal findes blandt mændene,” siger Karen-Inger Bast, direktør for Patienterstatningen.

Erstatningsstørrelsen afspejler øget ligestilling 

I 2008 fik mænd generelt i hele Danmark tildelt højere erstatninger end kvinder. I gennemsnit fik mændene i 2016 udbetalt 278.000 kr., mens kvinderne fik 262.000 kr. Den kønsmæssige forskel skyldes forskelle i erstatning for tabt arbejdsindkomst og afspejler derfor indirekte lønforskellene mellem kønnene.

Forskellene bliver mindre i årene frem og udlignede sig i de fleste regioner i løbet af 2015-2016. Forklaringen skal nok søges i, at flere kvinder er fuldtidsbeskæftigede i dag, end de var i 2008. I region Midtjylland og Nordjylland har kvinderne endda overhalet mændene med omkring 12-15.000 kr. 

Region Syddanmark skiller sig dog ud. Her går udviklingen den stik modsatte vej – mænd får fortsat større erstatningerne end kvinderne, og den kønsmæssige forskel er svagt stigende, så de i dag i gennemsnit får 56.000 kr. mere i erstatning end kvinderne, mens forskellen for otte år siden var 52.000.

 

Nyhedsbrev