Erstatningens størrelse

Vejledningen er en kort gennemgang af reglerne i erstatningsansvarsloven (EAL). Det er den lov, som Patienterstatningen skal følge ved beregning af erstatning. Det er en generel lov, der ikke kun gælder for skader i sundhedsvæsenet, men for alle personskader, hvor der er en ansvarlig behandler.

Loven omtaler erstatning og godtgørelse. Der er tale om det samme, nemlig en økonomisk kompensation. Erstatningens størrelse afhænger af mange forhold, herunder hvor stor din skade er, og hvilke konsekvenser den har haft for dig.

Du kan kun få erstatning for den skade, der er sket på grund af selve behandlingen. De skader og tab, som skyldes den sygdom, du er blevet behandlet for, erstattes ikke. Du kan også kun få erstatning, hvis det samlede erstatningsbeløb overstiger 10.000 kr. For lægemiddelskader gælder der en minimumsgrænse på 3.000 kr. Disse beløbsgrænser er fastsat i klage- og erstatningsloven (KEL). Reglerne er komplicerede, derfor giver vejledningen her kun et overblik over erstatningsmulighederne.

Helbredelsesudgifter og andet tab

Der kan efter erstatningsansvarslovens § 1 og § 1 a ydes erstatning for rimelige udgifter som følge af patientskaden. Typiske udgifter, der kan erstattes, er udgifter til medicin, fysioterapi, specialsyet fodtøj, transport m.v. Der kan derimod ikke ydes erstatning for udgifter til behandling på privathospital eller lignende, hvis behandlingen kunne være givet gratis i det offentlige sundhedssystem.

Udgifterne kan erstattes frem til sagens afslutning. Fremtidige udgifter kan i visse tilfælde erstattes som et engangsbeløb. Beløbet beregnes ved at gange den gennemsnitlige årlige udgift med det antal år, som udgiften forventes afholdt i.

Engangsbeløbet kan højst udgøre 10 gange den årlige udgift. Beløbet skal efter EAL § 4, stk. 2, nedsættes med 1 % for hvert år, man på skadetidspunktet var over 39 år. Var man fyldt 60 år, nedsættes beløbet med yderligere 1 % pr. år frem til og med det 69. år. Beløbet nedsættes ikke yderligere efter det 69. år, og det kan således højst nedsættes med 40 %.

Skoleelever, der ikke var fyldt 15 år på skadetidspunktet, vil kunne få erstatning for tab af skoleår.

Studerende over 15 år vil kunne få erstatning for forlænget uddannelse, men kun, hvis der ikke samtidig ydes erstatning for erhvervsevnetab.

Der kan som udgangspunkt ikke ydes erstatning til ægtefælle, samlever eller andre, der har haft udgifter på grund af skaden. I særlige tilfælde kan nære pårørendes transportudgifter til sygebesøg dog dækkes.

Erstatning for helbredelsesudgifter og andet tab er skattefri.

Tabt arbejdsfortjeneste

Der kan efter erstatningsansvarslovens § 2 ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis patientskaden har medført et midlertidigt indkomsttab.

Erstatningen ydes først efter udløbet af den forventede sygeperiode. Erstatningen ophører, når arbejdet kunne genoptages, eller når der fastsættes et erhvervsevnetab.

For lønmodtagere beregnes erstatningen som forskellen mellem patientens forventede indkomst, hvis skaden ikke var sket, og den indkomst, som patienten har haft i sygeperioden.

Den forventede indkomst beregnes som:

  • den almindelige lønindkomst, inklusiv arbejdstagers ATP-tillæg (men ikke arbejdsgivers ATP-bidrag)
  • egentlige løntillæg
  • overarbejdstillæg
  • søgne-/helligdagsbetaling
  • feriepenge/særlig feriegodtgørelse
  • arbejdsgivers pensionsbidrag

Skattefrie poster som kørselsgodtgørelse og diæter ved udlandsophold medregnes ikke.

Indkomsten i sygeperioden kan være:

  • sygeløn
  • sygedagpenge
  • revalideringsydelse og lignende

Ved beregning af erstatning til selvstændigt erhvervsdrivende lægges der vægt på, om omsætningen og det primære driftsresultat er påvirket af patientskaden, herunder om der er afholdt ekstraudgifter til fx vikar.

Der skal betales skat af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste.

Svie og smerte

Der kan efter erstatningsansvarslovens § 3 ydes godtgørelse for svie og smerte for hver sygedag, patientskaden har medført. Man betragtes som syg, når man er sygemeldt og får behandling.

Der ydes kun godtgørelse for svie og smerte fra udløbet af den forventede sygeperiode og frem til det tidspunkt, hvor:

  • arbejdet genoptages
  • behandlingen afsluttes
  • der fastsættes et varigt mén

Godtgørelsen fastsættes efter en fast takst, der fastsættes af Justitsministeriet, og der er fastsat et maksimum for godtgørelsens størrelse.

Godtgørelse for svie og smerte er skattefri.

Varigt mén

Der kan efter erstatningsansvarslovens § 4 ydes godtgørelse for varigt mén for de varige gener, som patientskaden har medført.

Der ydes kun godtgørelse for varigt mén for den del af de varige gener, der skyldes patientskaden. Der ydes altså ikke godtgørelse for de gener, der skyldes den sygdom, som du blev behandlet for.

Ved beregningen af godtgørelse for varigt mén anvendes en fast takst pr. méngrad. Taksten fastsættes af Justitsministeriet.

Der ydes efter EAL § 4, stk. 1, sidste punktum, ikke godtgørelse ved en méngrad på under 5 %.

Godtgørelsen skal efter EAL § 4, stk. 2, nedsættes med 1 % for hvert år, man på skadetidspunktet var over 39 år. Var man fyldt 60 år, nedsættes beløbet med yderligere 1 % pr. år frem til og med det 69. år. Beløbet nedsættes ikke yderligere efter det 69. år, og det kan således højst nedsættes med 40 %.

Godtgørelse for varigt mén er skattefrit.

Erhvervsevnetab

Hvis patientskaden har medført en varig nedsættelse af arbejdsevnen og dermed et fremtidigt indkomsttab, kan der efter erstatningsansvarslovens § 5 - 9 ydes erstatning for erhvervsevnetab.

Erstatningen fastsættes på grundlag af patientens årsløn på skadetidspunktet.

Årslønnen ganges med 10 og herefter med erhvervsevnetabsprocenten. Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 %.

Der er fastsat et maksimum for erstatningens størrelse.

For børn under 15 år fastsættes erstatningen som méngraden ganget med 10 og derefter ganget med en normalårsløn.

Erhvervsevnetabprocenten

Procenten fastsættes ud fra en prognose over patientens fremtidige arbejdsindkomst, henholdsvis med og uden patientskaden. Der tages hensyn til resultatet af en eventuel omskoling, revalidering eller lignende.

Hvis der forventes et fremtidigt indkomststab på mindst 15 %, kan der fastsættes en foreløbig erstatning for erhvervsevnetab, indtil den arbejdsmæssige situation er afklaret.

Arbejdsløse vil kunne få erstatning, hvis det er sandsynligt, at de var kommet i arbejde, hvis patientskaden ikke var sket.

Folkepensionister uden tilknytning til arbejdsmarkedet kan ikke få erstatning for erhvervsevnetab.

Afhængigt af omstændighederne kan efterlønsmodtagere, førtidspensionister og hjemmearbejdende være berettigede til erstatning for erhvervsevnetab.

Årslønnen

årslønnen fastsættes som udgangspunkt på baggrund af lønindkomsten i det seneste år forud for patientskaden. I særlige tilfælde fastsættes årslønnen skønsmæssigt.

For unge, der endnu ikke har valgt uddannelsesretning, og hvor det ikke er muligt at foretage en vurdering af de fremtidige erhvervsmuligheder, tages der udgangspunkt i en normalårsløn.

For studerende, som har valgt uddannelse, vil lønnen for en nyuddannet være retningsgivende.

For selvstændigt erhvervsdrivende fastsættes årslønnen på baggrund af det primære driftsresultat i virksomheden de seneste år før patientskaden.

For arbejdsløse fastsættes årslønnen til den løn, de kunne have tjent ved sædvanlig beskæftigelse, hvis det er sandsynligt, at de var kommet i arbejde.

For hjemmearbejdende samt for førtidspensionister uden arbejde kan årslønnen fastsættes til værdien af det arbejde, som den pågældende udførte i hjemmet.

For førtidspensionister og efterlønsmodtagere, som supplerer deres pension/efterløn med lønnet arbejde, fastsættes årslønnen til denne indkomst.

Ved beregning af erstatning for erhvervsevnetab opreguleres årslønnen for hvert årsskifte, som passeres mellem skadetidspunktet og forfaldstidspunktet.

Erstatningen skal efter EAL § 9 nedsættes med 1 % for hvert år, man på skadetidspunktet var over 29 år. Fra det fyldte 54. år nedsættes erstatningen med 3 % pr. år frem til og med det 69. år. Erstatningen nedsættes ikke yderligere efter det 69. år. Erstatningen kan højst nedsættes med 70 %.

Erstatning for tab af erhvervsevne er skattefri.

Begravelsesudgifter og overgangsbeløb

Hvis patienten afgår ved døden som følge af patientskaden, får afdødes ægtefælle eller samlever efter erstatningsansvarslovens § 14 a et overgangsbeløb . Overgangsbeløbet dækker de udgifter, der er forbundet med dødsfaldet, eksempelvis til begravelse, flytning og boskifte. Udbetaling af overgangsbeløbet sker uafhængigt af en eventuel erstatning for forsørgertab.

Hvis der udbetales overgangsbeløb, kan den pågældende ikke også få erstatning for begravelsesudgifter (erstatningsansvarslovens § 12).

Hvis en anden end ægtefællen eller samleveren har betalt begravelsesudgifter, kan den pågældende få erstatning for disse udgifter. Der kan ydes erstatning for udgifter til bedemand, blomster, bespisning af følget, dødsannoncer og lignende. Der ydes ikke erstatning for udgifter til vedligeholdelse af gravstedet.

Overgangsbeløbet og erstatning for begravelsesudgifter er skattefri.

Forsørgertabserstatning til ægtefælle og samlever

Erstatning for forsørgertab til en efterlevende ægtefælle eller samlever udgør efter erstatningsansvarslovens 30 % af afdødes årsløn ganget med 10.

Erstatningen skal efter EAL § 13, stk. 2, nedsættes med 1 % for hvert år, afdøde på skadetidspunktet var over 29 år. Fra det fyldte 55. år nedsættes erstatningen med 3 % pr. år frem til og med det 69. år. Erstatningen nedsættes ikke yderligere efter det 69. år. Erstatningen kan højst nedsættes med 70 %.

Erstatning for forsørgertab er skattefri.

Forsørgertabserstatning til børn

Erstatningen til børn beregnes efter erstatningsansvarslovens § 14 som summen af de månedlige bidrag, som afdøde kunne være pålagt efter lov om børns forsørgelse.

Staten fastsætter hvert år et fast månedligt bidrag - normalbidraget. Dette bidrag kan dog forhøjes afhængig af afdødes indkomstforhold og antallet af forsørgede børn.

Erstatningen beregnes fra måneden efter dødsfaldet og frem til og med den måned, hvor barnet fylder 18 år. Erstatning kan i særlige tilfælde ydes frem til barnets fyldte 24. år, hvis barnet var under uddannelse.

Beløbet opreguleres for hvert årsskifte, som passeres mellem skadetidspunktet og forfaldstidspunktet . Beløbet afrundes herefter til nærmeste kronebeløb deleligt med 500.

Erstatning for forsørgertab er skattefri.

Godtgørelse og begravelsesudgifter i tilfælde af børns død

Forældre til et barn, der dør, inden det er fyldt 18 år, efter en behandlings- eller lægemiddelskade, har ret til en godtgørelse på 162.000 kr. Godtgørelsen er fastsat i 2017-niveau og følger prisudviklingen i samfundet. Størrelsen på godtgørelsen bliver justeret en gang om året.
 
Godtgørelsen får den eller de, som har forældremyndigheden, hvis skaden er påført barnet fra og med xx. marts 2017. Der er tale om en udvidelse af loven, der er blevet vedtaget af Folketinget. Udover godtgørelsen kan forældre få dækket udgifter til begravelsen.

Hvis en anden end forældrene har betalt begravelsesudgifter, kan den pågældende få erstatning for disse udgifter. Der kan ydes erstatning for udgifter til bedemand, blomster, bespisning af følget, dødsannoncer og lignende. Der ydes ikke erstatning for udgifter til vedligeholdelse af gravstedet.

Udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Under sagens behandling kan du efter erstatningsansvarslovens § 10 kræve, at sagen bliver forelagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på en vejledende udtalelse om méngrad og erhvervsevnetab. Gebyret til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og udgifterne til nye lægeerklæringer skal du dog selv betale. Reglen gælder, selv om sagen ikke angår en arbejdsskade.

Genoptagelse

En sag kan i følge erstatningsansvarslovens § 11 genoptages, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til, hvad der blev lagt til grund ved sagens afslutning. Det er normalt en betingelse for genoptagelse, at der er grundlag for mindst at forhøje enten méngraden eller erhvervsevnetabserstatningen.

Renter

Der ydes efter erstatningsansvarslovens § 16 renter fra én måned efter, at vi modtog de oplysninger, der gjorde det muligt at beregne den enkelte erstatningspost. Renterne udbetales sammen med erstatningen.

Der skal betales skat af renterne.

Ordforklaring

Skadetidspunktet

I de tilfælde, hvor patientskaden indtræder pludseligt, fx i form af en nervebeskadigelse eller en infektion i umiddelbar tilknytning til operationen, anses operationstidspunktet (behandlingstidspunktet) for at være skadetidspunktet.

I de sygdomsforløb, hvor skaden ikke skyldes en pludseligt indtrædende begivenhed, fastsættes skadetidspunktet til det tidspunkt, hvor de første sikre symptomer på skaden viser sig.

Forfaldstidspunktet

Erstatning og godtgørelse beregnes efter de takster, der var gældende på forfaldstidspunktet. Dette er månedsdagen efter det tidspunkt, hvor der foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at de enkelte poster kan opgøres.

Den beregnede godtgørelse og erstatning forrentes fra forfaldstidspunktet og frem til udbetalingstidspunktet.

Den forventede sygeperiode

Den forventede sygeperiode er den periode, hvor patienten under alle omstændigheder ville have været syg som følge af den sygdom, som han eller hun blev behandlet for (grundlidelsen).

Normal årsløn

Normalårslønnen er et kapitalbeløb, der fastsættes hvert år, og som anvendes til beregning af erstatning for erhvervsevnetab til børn under 15 år.







Ordforklaring

Forklaring på udvalgte ord og begreber i forbindelse med erstatningsberegning.

Læs temaet "Ordforklaring".