Patienters ret til erstatning dækker ikke behandlinger i udlandet

Flere og flere får skader i udlandet ifølge TV2

12-03-2018

Antallet af patienter, der vender hjem med behandlings-krævende komplikationer efter skønhedskirurgi foretaget i udlandet, er stigende. Det fortæller læger til TV2.

Komplikationerne bliver efterfølgende behandlet på de danske hospitaler.

Ingen erstatning for behandlinger i udlandet

Patienterne kan blive behandlet for komplikationsskader i Danmark. Men de har ikke krav på erstatning fra Patienterstatningen, som de ellers kunne have haft, hvis komplikationerne opstod som følge af en behandling i Danmark. 

Patienterstatningen dækker nemlig kun behandlingsskader opstået i udlandet, hvis behandlingen sker på baggrund af en henvisning fra det danske sundhedsvæsen. 

Patienterstatningen dækker ikke skader, hvis patienter på eget initiativ har søgt behandling i udlandet. Patienter er heller ikke erstatningsberettigede, hvis skaden sker i forbindelse med en ferie og bliver behandlet i udlandet. 

Kun erstatning ved henvisning fra det danske sundhedsvæsen

Patienterstatningen dækker heller ikke skader opstået ved behandling foretaget af danske private udbydere af sundhedsydelser i udlandet. Det gælder også, selvom patienten er søgt til udlandet, fordi behandlingen ikke tilbydes i Danmark.

For at være dækket af Patienterstatningen skal patienten være henvist af det danske sundhedsvæsen. Hvis der opstår en skade i forbindelse med en behandling i udlandet, er det erstatningsreglerne i det pågældende land, som gælder.

Nyhedsbrev