Region Midtjylland: Mulig fejl i brystkræft-undersøgelser

Region Midtjylland har meddelt, at der kan være fejl i undersøgelser for brystkræft, der er foretaget af en læge, som har været ansat på Regionshospitalet Viborg og før da Regionshospitalet Randers.

30-06-2017

Vind gavekort på 500 kroner til Magasin


Svar på 7 hurtige spørgsmål og hjælp os med at gøre hjemmesiden bedre. Du deltager i lodtrækningen om 3 gavekort á 500 kroner til Magasin og magasin.dk.


Gå til spørgeskemaet

OBS: Vi har en opdateret side om muligheden for erstatning efter fejl i brystkræftundersøgelser i Region Midtjylland her

De berørte kvinder bliver nu kontaktet af regionen.

Mistanken om fejl vedrører i følge regionen ikke kvinder, der er blevet undersøgt via screeningsprogrammet, men kvinder og enkelte mænd, der er henvist af deres egen læge, eller fordi der via screeningsprogrammet er rejst mistanke om kræft, der skal undersøges nærmere.

Det drejer sig ifølge regionen om personer, der er undersøgt siden 1. juli 2015 og som ikke fik konstateret kræft i forbindelse med undersøgelsen. Disse bliver indkaldt til et sikkerhedstjek og får brev fra regionen i løbet af den kommende weekend.

For mere information om fejlen, perioden hvor fejlene kan være foregået og sikkerhedstjekket henvises til Region Midtjyllands hjemmeside.

Erstatningsmulighederne

Der skal være sket en skade, før man har krav på erstatning.

En skade i relation til oversete kræftsygdomme kan være:

  • at kræften er diagnosticeret for sent, så behandlingen bliver mere indgribende, end hvis kræften var opdaget tidligere. Fx at man må fjerne brystet i stedet for en brystbevarende operation
  • at forsinkelsen går ud over patientens overlevelsesprognose
  • at patienten dør på grund af forsinkelsen.

Får du et brev fra regionen en af de nærmeste dag, anbefaler vi, at du afventer, at du har været igennem sikkerhedstjekket, før du anmelder en eventuel skade. Hvis du allerede nu mener, at du har en skade, der berettiger til erstatning, kan du selvfølgelig anmelde skaden til os.

Har du fået konstateret brystkræft inden for de seneste 10 år, og er du blevet undersøgt af den pågældende læge enten på hospitalet i Viborg eller Randers, vil du få brev fra regionen. Hvis du mener, at din sygdom er diagnosticeret for sent, kan du anmelde skaden til os.

Generelt gælder det, at er du (som patient, pårørende eller efterladt) i tvivl om, hvad der nu skal ske, så kontakt regionens Hotline.

Hotline Viborg: Tlf. 7844 3036

Hotline Randers: Tlf. 7842 0105

Se mere om Hotline og åbningstider her.

Er du i tvivl om erstatningsmulighederne, er du velkommen til at kontakte os.

Patienterstatningen: Tlf.2027 7087 - Kommunikationschef Charlotte Wamberg.







Fejl i undersøgelser af brystkræft i Region Midtjylland

Flere tusinde kvinder er blevet undersøgt for brystkræft af en overlæge, hvor der kan være begået fejl. Lægen har både arbejdet på Regionshospital Randers og Regionshospital Viborg. 

Lægen fratrådte sin stilling i juli 2017. 

Er du blevet undersøgt for brystkræft af lægen? Så find informationer om erstatning her