Ikke mén for prognoseforringelse efter forsinket kræftdiagnose

En 61-årig mand gennemgik et længere behandlingsforløb på grund af lungeproblemer. Han fik blandt andet konstateret lungehindebetændelse med skrumpning, fibrose og fortykkelse i lungerne. Senere opdagede man et infiltrat i lungen, som man tolkede som en blodprop.

Patienten afgik siden ved døden, ca. et år efter de første undersøgelser. En obduktion viste, at han havde haft lungekræft.

Patienterstatningen vurderede, at man, på baggrund af patientens symptomer og de kliniske fund, allerede ved de første undersøgelser burde have fået mistanke om, at han havde lungekræft. Sagen blev derfor anerkendt efter KEL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Patienterstatningen vurderede også, at der selv ved rettidig diagnose ville have været spredning af sygdommen, og at det derfor kun ville have været muligt at tilbyde lindrende behandling. Vi vurderede desuden, at patienten ville have haft en dårlig overlevelsesprognose selv ved rettidig diagnose, og at dødsfaldet derfor ikke med overvejende sandsynlighed skyldtes den forsinkede diagnose. Den statistiske overlevelsesprognose var dog blevet forringet som følge af diagnoseforsinkelsen.

I de tilfælde, hvor forsinket diagnosticering og behandling af en kræftsygdom medfører en forringelse af overlevelsesprognosen, ydes der i praksis en godtgørelse for varigt mén for den psykiske belastning, der er forbundet med bevidstheden om, at prognosen er blevet forringet. I praksis ydes der en godtgørelse på 5-10 %.

I den konkrete sag havde patienten ikke fået stillet kræftdiagnosen inden sin død. Han var derfor ikke bevidst om, at hans overlevelsesprognose var blevet forringet, og dermed ikke påført en belastning forbundet med denne bevidsthed. Der blev derfor ikke givet godtgørelse for varigt mén til boet.

Da dødsfaldet ikke var en følge af diagnoseforsinkelsen, blev der ikke ydet erstatning for begravelsesomkostninger og forsørgertab. Der blev derimod ydet en skønsmæssigt fastsat godtgørelse for svie og smerte til boet for de gener, patienten ville have undgået, hvis man havde diagnosticeret kræftsygdommen rettidigt og derefter iværksat lindrende behandling.

Info

Emne

Beregning af erstatning

Sagsnummer

15-9510

Lovgrundlag

Varigt mén EAL § 4

Afgørelsesdato

19-05-2016

Publiceringsdato

07-10-2016