Hvad kan du få i erstatning?

Din erstatning afhænger af mange forhold, og hver sag er unik.

Din erstatning er afhængig af:

  • Hvor alvorlig din skade er
  • Om skaden har haft helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser for dig

Hvad kan du få erstatning for?

Du kan kun for erstatning for de skader, som er sket ved behandlingen af din sygdom.

Du kan ikke få erstatning for din grundsygdom. Det vil sige den sygdom, du er blevet behandlet for.

Det samme gælder for lægemidler. Her kan du få erstatning for alvorlige og sjældne bivirkninger, men ikke for den sygdom, som medicinen skulle afhjælpe.

Erstatningen opgøres efter de regler, der står i erstatningsansvarsloven.

Varigt mén

Hvis din behandling eller medicin har givet dig gener, som ikke går væk, kan du få erstatning for varigt mén. Hvor meget du får i erstatning afhænger af, hvor alvorlige dine gener og mén er.

Et varigt mén kan både være fysisk og psykisk.

Hvor stort dit varige mén er beregnes ud fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel. Her har man taget stilling til, hvor stor ens méngrad er, hvis man eksempelvis mister lugtesansen (10 % mén) eller mister en tommelfinger (25 %).

Man får en fast takst pr. méngrad, som fastsættes af Justitsministeriet.

Ifølge loven skal erstatningen nedsættes i takt med alderen. Det betyder, at yngre får mere i erstatning end ældre, fordi de ofte skal leve med det varige mén i flere år.

Eksempel

En 64-årig mand gennemgik i 2017 en operation i nakken på grund af svære nakkesmerter og smerter i højre arm. Et par måneder forinden var manden opereret for en udposning af et blodkar i hjernen (aneurisme). Ved en fejl operererede man i en nerverod et niveau lavere end planlagt til operationen i nakken. Manden blev derfor opereret igen. Nakkesmerterne forsvandt, men manden havde fortsat smerter i højre arm og svært ved at holde fast på ting med højre hånd.

Patienterstatningen vurderede, at en del af mandens gener skyldtes hans grundsygdom, før han blev opereret (aneurismen), men at hans gener i arm og nakke var blevet forværret på grund af den fejlslagne operation. Det varige mén blev fastsat til 5 %.

Manden fik i dette tilfælde 30.000 kr. i godtgørelse for varigt mén. Derudover fik manden 5.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte for den ekstra sygeperiode ved den ekstra operation. Manden var pensionist forud for skaden og havde derfor ikke noget indtægtstab.

Tabt arbejdsfortjeneste

Du kan få erstatning, hvis du er blevet forhindret i at arbejde på grund af din skade og derfor har haft et indkomsttab. Erstatningen kaldes tabt arbejdsfortjeneste.

Erstatningen beregnes efter din tidligere indkomst og er derfor individuel. Personer med en høj indkomst vil derfor få en højere erstatning end personer med lavere indkomst.

Eksempel

En 33-årig mand blev behandlet for tyktarmsbetændelse, og i forbindelse med en operation gik der hul på tarmen. Manden fik efterfølgende en række komplikationer.

Manden arbejdede som lærer inden skaden. Han blev opsagt i sin sygeperiode og modtog derefter dagpenge. Halvandet år senere genoptog han sit arbejde.

Han fik erstatning for det løntab, han havde i perioden. Det vil sige forskellen mellem hans dagpengesats og hans tidligere lønniveau. Manden fik derfor 400.000 kr. i tabt arbejdsfortjeneste.

Foruden tabt arbejdsfortjeneste fik manden også erstatning for sine helbredsudgifter og svie og smerte. I alt lød erstatningen på 450.000 kr.

Tab af erhvervsevne

Hvis din skade også fremover forhindrer dig i at arbejde, som du gjorde før skaden, kan du få erstatning for erhvervsevnetab. Altså din mulighed for at kunne arbejde fremover.

Erstatningen beregnes ud fra din årsløn på skadetidspunktet og ud fra, hvor meget du er i stand til at arbejde efter din skade.

For at udregne erstatningen ganges årslønnen med 10 og herefter med erhvervsevnetabsprocenten. Procenten fastsættes ud fra en prognose over patientens fremtidige arbejdsindkomst henholdsvis med og uden patientskaden.

Der ydes ikke erstatning, hvis erhvervsevnetabet er mindre end 15 %.

For børn under 15 år fastsættes erstatningen som méngraden ganget med 10 og derefter ganget med en normalårsløn.

Eksempel

En 28-årig kvinde blev for sent diagnosticeret med brystkræft. Kvinden havde to år tidligere henvendt sig til egen læge med en øm knude og betændelse, hvor man burde have behandlet hende. Forsinkelsen gjorde kræften uhelbredelig, og hun var så syg, at hun ikke var i stand til at arbejde længere. Erhvervsevnetabet var derfor på 100 %. Kvinden havde en årsløn på 300.000 kr., da hun blev diagnosticeret. Hun fik 3 mio. kr. i erstatning for erhvervsevnetab.

Ud over erhvervsevnetab fik kvinden erstatning for varigt mén på 90 % for den uhelbredelige kræft samt dækket helbredsudgifter. I alt fik kvinden 3,5 mio. kroner i erstatning.

Svie og smerte

Hvis du har været sygemeldt, kan du få erstatning for hver sygedag, du har haft på grund af skaden. Det kaldes godtgørelse for svie og smerte.

Beløbet for svie og smerte fastsættes efter loven, og taksten reguleres årligt.

I 2021 er taksten 215 kr. per sygedag. Der kan maksimalt gives 82.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte.

Eksempel

En 59-årig kvinde faldt på cykel og slog hoften. Hun blev undersøgt, men man overså et brud på hoften. Den forsinkede diagnose medførte, at kvinden var nødt til at få indsat en hofteprotese i stedet for at gennemgå en mindre operation med skruer.

Kvinden fik 30.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte i den sygeperiode, der skyldtes den mere omfattende operation og et længere genoptræningsforløb.

Derudover fik kvinden erstatning for varigt mén på 8 % til en samlet erstatning på 80.000 kr.

Udgifter

Du kan få erstatning for udgifter, du har haft i forbindelse med skaden. Det kan fx være udgifter til medicin, genoptræning, transport, specialsyet fodtøj m.m.

Eksempel

En ung kvinde blev indlagt akut med hovedpine, manglende orientering og hængende mundvige. Det viste sig, at kvinden havde fået en hjerneskade som følge af bivirkninger til medicin.

Kvinden fik erstatning for fysioterapi, transportudgifter i forbindelse med behandling, medicinudgifter på omkring 50.000 kroner. Samlet set fik kvinden en millionerstatning for sine følger efter skaden.

Erstatning ved dødsfald

Hvis en patient ulykkeligvis dør af sin skade, kan de efterladte få erstatning. Loven giver ikke erstatning for den sorg, der er, når man mister et familiemedlem, men udelukkende erstatning for de udgifter, der er forbundet med dødsfaldet. Der kan eksempelvis udbetales erstatning for forsørgertab til afdødes ægtefælle eller samlever.

Erstatning for forsørgertab udgør 30 % af den afdødes årsløn ganget med 10.

Erstatningen nedsættes i takt med alderen. Det betyder, at jo ældre den afdøde var, jo mindre erstatning får den samlevende eller ægtefælle.

Afdødes ægtefælle eller samlever får desuden et overgangsbeløb på 177.000 kr. (2021-niveau) til dækning af de udgifter, der er forbundet med dødsfaldet, fx til begravelse.

Hvis andre end ægtefællen/samleveren har betalt begravelsesudgifterne, kan vedkommende få erstatning for disse udgifter.

Der udbetales desuden erstatning til afdødes mindreårige børn og i særlige tilfælde børn op til 24 år, der er under uddannelse.

Forældre, der mister et barn, er berettiget til en særlig godtgørelse på 177.000 kr. (2021-niveau).

Eksempel

Ved en fejl fik en 80-årig enlig kvinde en overdosis af sin gigtmedicin. Lægen havde ordineret en ugentlig dosis af Methotrexat, men hjemmeplejen gav kvinden en daglig dosis. Kvinden døde af overdosen.

De efterladte fik omkring 25.000 kroner i erstatning for begravelsesudgifter.

Eksempel

En 50-årig mand afgik i 2018 ved døden, fordi man overså en blødning fra en udposning på hovedpulsåren. Mandens kone fik erstatning for forsørgertab.

Forsørgertabserstatningen blev justeret i forhold til mandens alder og beløb sig til omkring 1 mio. kr.

Derudover fik kvinden et overgangsbeløb for udgifter i forbindelse med begravelse og flytning samt forsørgertabserstatning til parrets to mindreårige børn udregnet på de månedlige bidrag, manden kunne have givet, hvis han havde været i live. I alt fik konen 1,5 mio. kr. i erstatning.

Egetbidrag

Alle erstatninger fratrækkes et lovpligtigt egetbidrag på 7.971 kr. (2021-niveau).

Læs mere

Hvis du vil læse mere om de enkelte erstatningsposter, kan du finde en uddybende vejledning her.