Hvordan får du udbetalt erstatning?

Hvis du får tildelt erstatning, sender vi besked til den region eller det forsikringsselskab, der skal udbetale din erstatning. Patienterstatningen udbetaler ikke erstatningen.

Den erstatningspligtige udbetaler beløbet efter ankefristens udløb, hvis sagen ikke bliver anket.

Du kan se i afgørelsen, hvem der udbetaler erstatningen i din sag.

Hvis du har spørgsmål om udbetalingen, kan du finde kontaktpersoner herunder: 

Behandlingsskader

Forsikringsselskaber

Lægemiddelskader 

    • Styrelsen for Patientsikkerhed
      Telefon: 72 28 66 00
      (kl. 9.30-15.00)

Hvis du har spørgsmål vedrørende kreditorbeskyttelse, skal du også kontakte en af ovenstående afdelinger.

Har du gæld, har du mulighed for at få nogle erstatningsbeløb beskyttet mod kreditorer. Det står i retsplejelovens § 513. Det gælder dog ikke erstatningsbeløb, der udbetales til et dødsbo.

De erstatningsbeløb, der kan kreditorbeskyttes, er:

  • Godtgørelse for varigt mén
  • Erstatning for tab af erhvervsevne
  • Godtgørelse for svie og smerte, som tilkendes sammen med godtgørelse for varigt mén og/eller erstatning for tab af erhvervsevne
  • Erstatning for forsørgertab, begravelsesudgifter og overgangsbeløb
  • Renter af ovenstående erstatningsbeløb.

Kreditorbeskyttelse forudsætter, at erstatningsbeløbet holdes klart adskilt fra din øvrige formue, fx ved at erstatningsbeløbet indsættes på en særskilt konto og altså ikke på din NemKonto.

Hvis din bank går konkurs, er din erstatning sikret indtil 100.000 euro, det vil sige cirka 750.000 kr. Det står i lov om indskyder- og investorgarantiordning. Hvis dit erstatningsbeløb er større, og du gerne vil have hele beløbet sikret, skal du dele beløbet op i flere dele og placere dem i forskellige pengeinstitutter.
 
Hvis du ønsker, at din erstatning skal udbetales til en særlig konto eller til flere konti i forskellige pengeinstitutter, skal du kontakte den region eller anden erstatningsudbetaler, der skal udbetale erstatningen, senest 10 hverdage fra afgørelsesdatoen.

Hvis du ikke kontakter regionen eller anden erstatningsudbetaler senest 14 kalenderdage fra afgørelsesdatoen, vil de automatisk udbetale hele din erstatning til din NemKonto (eller til din kreditorbeskyttede konto, hvis du har givet regionen besked om, at du ønsker udbetaling til en kreditorbeskyttet konto).

Her er kontaktoplysningerne på dem, du kan ringe til:

Behandlingsskader:

  • Region Hovedstaden
    Patienterstatningsteamet i Sekretariatet
    Center for Sundhed

    Telefon: 20 23 90 01
  • Region Midtjylland
    Jannie Majken Christensen
    Forsikringsenheden, Juridisk Kontor
    Telefon: 78 41 01 73
  • Region Nordjylland
    Dorte Brade Jørgensen, Jura og Forsikring
    Telefon: 97 64 83 93
  • Region Sjælland
    Sundhedsstrategisk Planlægning
    Telefon: 41 87 84 55/57 87 52 10
  • Region Syddanmark
    Regionssekretariat og Jura
    Telefon: 23 46 18 18
  • Topdanmark
    Telefon: 44 74 71 09
    (mandag – torsdag kl. 8-17, fredag kl. 8-16).
  • Tryg Forsikring
    Ansvarspersonskadeafdelingen
    Telefon: 44 20 61 66/44 20 61 67
  • Færøerne
    Heilsumálaráðið
    Telefon: +298 30 40 50

Lægemiddelskader:

  • Styrelsen for Patientsikkerhed
    Telefon: 72 28 66 00 (kl. 9.30-15)

Du skal henvende dig i din bank, hvis du ønsker at oprette en særlig konto til de beløb, der skal kreditorbeskyttes.