Hvordan afgør vi din sag?

Du kan få erstatning, hvis én af følgende betingelser er opfyldt:

Alle sager vurderes efter specialistreglen.

Her ser vi på, om en erfaren specialist ville have behandlet dig på en anden måde.

Hvis en erfaren specialist ville have gjort noget andet, så du havde undgået din behandlingsskade, kan du have ret til erstatning.

En kvinde bliver henvist til mammografi, da hendes læge konstaterer en knude i hendes bryst.

Da kvinden kommer til kontrol, bliver undersøgelserne ikke ordentligt udført. Derfor opdager lægerne ikke, at kvinden har brystkræft.

Da kvinden et år efter kommer til ny undersøgelse, opdager lægerne kræften, som nu har spredt sig så meget, at kvinden skal have fjernet brystet og har fået forringet overlevelseschance.

Kvinden får erstatning efter specialistreglen, fordi lægerne burde have opdaget kræften ved første kontrol.

Rimelighedsreglen giver ret til erstatning, selvom alle har gjort, som de skulle.

Det kan være, hvis en operation er udført korrekt, men der alligevel er opstået en sjælden eller alvorlig komplikation.

Det kan også være, hvis du har fået den korrekte medicin, men alligevel har fået sjældne og alvorlige bivirkninger.

En skade er sjælden, hvis den sker hos færre end 2 procent af dem, som får samme behandling.

En skades alvorlighed bliver målt i forhold til den sygdom, du blev behandlet for i første omgang.

Hvis du for eksempel var alvorligt syg, da du kom på sygehuset, skal dine komplikationer ved behandlingen være tilsvarende alvorlige for at kunne få erstatning.

En ung kvinde får hovedpine i venstre side og oplever følsomhed over for lys, to måneder efter hun er begyndt på p-piller. En MR-scanning viser, at hun har haft en blodprop i hjernen, og lægerne vurderer, at blodproppen er udløst af p-pillerne.

Kvinden får erstatning, fordi blodpropper efter p-piller er en alvorlig og sjælden bivirkning, som overstiger, hvad der er rimeligt for en ellers rask borger. 

Hvis skaden skyldes fejl eller svigt i medicinsk udstyr, er skaden omfattet af erstatningsordningen. Det kan for eksempel være:

  • Defekte røntgenapparater
  • Ødelagte kanyler
  • Proteser som går i stykker
  • Strålekanoner som ikke virker optimalt.

En mand får indopereret en ny hofte. Ved operationen anvendes nogle metalsøm, som senere viser sig at ruste.

Manden skal derfor have udskiftet protesen, hvilket fører til store smerter og nedsat bevægelighed.

Manden får erstatning efter apparaturreglen, fordi sømmene ikke burde ruste.

Hvis skaden kunne være undgået ved hjælp af en anden ligeværdig behandlingsteknik eller -metode, kan du have ret til erstatning.

Reglen bruges meget sjældent, da der som oftest er én metode, der samlet set er mere fordelagtig end andre.

En kvinde bliver opereret for nerveknuder i sin højre fod. Man opererer gennem fodsålen, og efter operationen har hun smerter på grund af arvæv under foden som følge af operationen.

Kvinden får erstatning, fordi man kunne have benyttet sig af en ligeværdig alternativ behandling ved at operere fra oversiden af foden i stedet for gennem fodsålen. På den måde kunne kvinden have undgået smertende arvæv under foden.

Fordi de to typer af operationer på behandlingstidspunktet er lige gode, får kvinden erstatning efter ligeværdighedsreglen.  

Brug for hjælp?

Hovednummer
I tvivl om, hvordan du søger erstatning? Ring alle hverdage kl. 9.30-15.00.
Telefon: 33 12 43 43

Skadelinjen
I tvivl om, hvorvidt du er blevet påført en skade?
Ring og få råd og vejledning alle hverdage kl. 9.30-15.00.
Telefon: 33 17 95 43

Bør du søge erstatning?

Prøv erstatningsguiden, inden du søger.

Gå til guiden