Fødsel af et meget stort barn

En kvinde føder et meget stort barn.

Fødslen sættes i gang før termin, fordi hun tidligere har født et stort barn.

Under fødslen finder man ud af, at barnets skuldre sidder fast. Man drejer barnet og trækker det fri. Det betyder, at barnets ene arm desværre bliver lam.

Vi vurderede, at den erfarne specialist ville have foretaget et planlagt kejsersnit, fordi kvinden tidligere havde født et stort barn. Man burde altså have været opmærksom på, at der kunne være et misforhold mellem barnets størrelse og fødevejen.

Skaden på barnet blev anerkendt.