Erstatning efter COVID-19-skader

Patienterstatningen har til og med 6. juli registreret 58 sager, hvor det af ansøgningen fremgår, at COVID-19 direkte eller indirekte kan have ført til erstatningsberettigende skader.

07-07-2020

En plejehjemsbeboer døde af COVID-19 efter angiveligt at være blevet smittet af personalet. En patient indlagt med eftervirkninger af en blodprop døde efter angiveligt at være blevet smittet på hospitalet. En patient fik ifølge de efterladte for sent konstateret COVID-19 og døde af virussen på trods af gentagne kontakter til sundhedsvæsenet.

Det er nogle af de alvorligste erstatningssager, Patienterstatningen indtil videre har modtaget om skader, der direkte eller indirekte relaterer sig til COVID-19.

Andre sager relateret til COVID-19 handler om skader efter aflyste genoptræningsforløb og operationer pga. nedlukningen i sundhedsvæsenet, som angiveligt har forværret patienters situation.

Ingen af de 58 sager er endnu blevet afgjort af Patienterstatningen. Journaler og andet materiale skal i første omgang indhentes, før det i den enkelte sag kan vurderes, om der er sket en skade, hvor loven giver ret til erstatning.

Erstatning efter smitte

Sagerne om smitte med COVID-19 vil blive vurderet på samme måde, som Patienterstatningen vurderer andre typer af smitte, som sker i forbindelse med sundhedsfaglig behandling. Der giver loven blandt andet ret til erstatning, hvis skaden er sjælden og alvorlig i forhold til den sygdom, patienten bliver behandlet for – også selvom personalet udfører en optimal og sikker behandling.

Men patienten vil kun have ret til erstatning, hvis der er sket en skade.

”Loven giver ikke en COVID-smittet patient ret til erstatning, hvis vedkommende ikke har fået varige mén, en forlænget sygeperiode eller har økonomiske tab på grund af smitten,” siger Patienterstatningens direktør Karen-Inger Bast.

Hvis der er sket en skade, er det Patienterstatningens opgave at vurdere, om det er overvejende sandsynligt, at smitten er påført på hospitalet, plejehjemmet mv., eller om borgeren selv har medbragt smitten.

”Hvis en patient har været indlagt på en afdeling, hvor der senere er blevet konstateret COVID-19, og patienten ender med at få alvorlige følger af smitten, kan patienten for eksempel have krav på erstatning for svie og smerte eller varigt mén. Har en smittet forsørgerpligt og dør på grund af smitten, kan der tildeles forsørgertabserstatning,” uddyber Karen-Inger Bast.

Korrekt prioritering

I forhold til aflyste operationer og undersøgelser vil Patienterstatningen vurdere den enkelte sag i forhold til de retningslinjer, der forelå på det givne tidspunkt og vurdere, om prioriteringen var i orden. Patienterstatningen regner ikke umiddelbart med at blive væltet omkuld af denne type sager i kølvandet af COVID-19:

”Der er jo lagt op til en fornuftig prioritering af undersøgelser og operationer, så man netop undgår alvorlige og varige skader i ventetiden. Men når vi skal vurdere disse sager, skal vi bl.a. se på, om man har fulgt Sundhedsstyrelsens retningslinjer, da man aflyste behandlingen af patienten. Har man ikke det, og er patienten nu skadet, så kan patienten have krav på erstatning,” forklarer Karen-Inger Bast.

Om tallene

Optællingen af COVID-19 relaterede sager er baseret på en manuel screening af de ansøgninger, Patienterstatningen har modtaget i periode 10. marts - 6. juli 2020. Antallet af sager kan derfor ændre sig, efterhånden som sagerne bliver oplyst, ligesom der kan være sager, der er overset ved screeningen, eller som først senere i sagsbehandlingsforløbet viser sig at være relateret til pandemien eller ikke relateret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev