For professionelle

Vi har her samlet de typiske spørgsmål, vi modtager fra sundhedspersoner og andre med en faglig interesse i erstatningsordningen.

Skal jeg selv tegne en forsikring?

Private sygehuse, klinikker og privatpraktiserende speciallæger skal tegne forsikring for følgende behandlinger:

  • Behandlinger, der foretages efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg
  • Behandlinger, der betales uden om det offentlige sundhedsvæsen

I øjeblikket udbyder Topdanmark og Tryg sådan en forsikring. Det er fortsat Patienterstatningen, der administrerer ordningen.

For andre autoriserede sundhedspersoner er vilkårene uændrede, og du skal ikke selv tegne en forsikring.

Hvornår skal der betales administrationsbidrag til Patienterstatningen?

Alle institutioner og sundhedspersoner, der er omfattet af Klage- og erstatningslovens § 19, skal betale bidrag til Patienterstatningen for behandling af en anmeldelse. Det følger af lovens § 33. Bidraget skal betales uanset om patienten får sin sag anerkendt eller afvist. 

Måden, bidraget beregnes på, fremgår af bekendtgørelse nr. 1040 af 27. august 2013 om vedtægter for Patienterstatningen. Bidraget beregnes ud fra følgende formel: Administrationsomkostninger ifølge årsregnskab divideret med antallet af anmeldelser.

Er alle autoriserede sundhedspersoner omfattet af erstatningsordningen?

Ja. Alle autoriserede sundhedspersoner er omfattet af ordningen, uanset hvor de er ansat, og hvor behandlingen eller plejen foregår.

Hvilke regler gælder for ikke-autoriserede sundhedspersoner?

Al behandling, undersøgelse og pleje, der udføres af en autoriseret sundhedsperson, eller af en der arbejder under dennes ansvar, er dækket. Hvis fx en socialpædagog ved en fejl giver en beboer på en institution forkert medicin, og beboeren får en skade, vil denne være dækket, fordi vi lægger til grund af socialpædagogen handler under ansvar af fx en sosu-assistent.

Skal patienten klage til Styrelsen for Patientklager først?

Nej. Det er ikke en betingelse for, at en patient kan få erstatning, at vedkommende først har klaget til Styrelsen for Patientklager eller regionen. 

Men hvis patienten ønsker at klage over en konkret sundhedsperson eller et hospital, en klinik eller lignende, så skal de henvende sig til Styrelsen for Patientklager eller regionens patientkontor.

Vi tager udelukkende stilling til, om patienten har fået en skade som følge af behandlingen. Herefter vurderer vi, om patienten kan få erstatning. Vi rejser ikke kritik af enkelte sundhedspersoner, hospitaler eller klinikker.

En anmeldelse vedrørende erstatning kan sendes direkte til os.

Hvis patienten, regionen, den privatpraktiserende sundhedsperson mv. ikke er tilfreds med vores afgørelse, er der mulighed for at anke afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, der er en del af Styrelsen for Patientklager.

Læs mere på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside

Kan Patienterstatningen indhente journaloplysninger uden at betale honorar?

Ja. For at behandle erstatningssager har Patienterstatningen efter klage- og erstatningslovens § 37 og 58 krav på adgang til det materiale, som de skønner har betydning for vurderingen af en erstatningssag. Bestemmelserne pålægger sygehuse, praktiserende læger og speciallæger, offentlige myndigheder mv. en pligt til at finde og sende materialet til Patienterstatningen.

Man kan ikke få betaling for at finde og sende materialet. Det står også i § 37 og 58.

Kan Patienterstatningen indhente oplysninger hos forsikrings- og pensionsselskaber?

Ja. Patienterstatningen har ofte brug for at indhente oplysninger fra andre end sagens parter.

Historisk har det ind i mellem været svært at få oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber. Men i 2011 blev der indgået aftale om, at forsikrings- og pensionsselskaber skulle anerkende, at der efter klage- og erstatningsloven (KEL) § 37 var adgang til, at vi kunne indhente relevante oplysninger, selvom loven ikke direkte sagde dette.

Fra 1. juli 2018 er KEL § 37 ændret, så der nu er en direkte lovhjemmel i stk. 1 til, at Patienterstatningen uden vedlager kan indhente oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber.

Patienterstatningen kan altså i forbindelse med en sags behandling bede et forsikringsselskab eller et pensionsselskab om oplysninger, hvis vi skønner det relevant.